Vi søger en studentermedhjælper til Ledelsessekretariatet i Jura i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Er du interesseret i offentlig ret? Har du lyst til at lære mere om tværgående forvaltnings- og persondataret? Så har vi den rigtige stilling til dig.

I Jura har vi ansvaret for juridisk understøttelse af driften beskæftigelsesområdet, hvor vi sikrer juridisk korrekt sagsbehandling i vores mange indsatser på området – til en del af den opgave mangler vi en dygtig og engageret studentermedhjælper.

 

Jobbet kræver, at du har lyst til at lære beskæftigelsesområdet, der ofte rammes af lovændringer og reformer, bedre at kende. Du skal have lyst både at beskæftige dig med tværgående forvaltningsret som f. eks. offentlighedsloven og faglovgivning som aktivloven.

Du bliver en del et stærkt fagligt miljø, der skal sikre, at vi sætter forvaltningens kompetencer i spil, så vi lykkes med at bringe borgere i uddannelse og job.

Den ideelle kandidat

  • Du studerer på kandidatdelen af jurastudiet
  • Du har kendskab til de forvaltningsretlige love
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelseslovgivningen
  • Du er analytisk og systematisk anlagt og kan arbejde både med detaljen og overblikket
  • Du har forståelse for og finder energi ved, en kompleks og politisk styret organisation
  • Du kan arbejde selvstændigt med mange bolde i luften på samme tid – af og til med korte deadlines
  • Du kan formulere dig klart i skrift og tale

Hvem er vi?
I Jura er vi 8 ansatte. Afsnittet er en del af Ledelsessekretariatet, der består af i alt fire afsnit: Planenheden, Politik, Kommunikation og Strategi.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til gældende aflønning for kommunalt ansatte studenter.

Der er tale om ansættelse i en fast stilling. Arbejdstiden udgør 10-15 timer om ugen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen: leder af jura Agnete Skouv via mail: aesko@odense.dk eller på 4029 6846 eller jurist Helle Damgaard Boeriths på 3012 2384. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist er torsdag, den 22. oktober 2015, kl. 12.00, og vi forventer at holde samtaler den 28. oktober 2015. Tiltrædelse er den 15. november 2015.

Du modtager automatisk en kvittering for modtagelsen af ansøgningen på den mailadresse, som ansøgningen er afsendt fra. Samme mailadresse anvendes til yderligere kommunikation med dig i resten af processen.

Læs mere, og send din ansøgning her