Betaling
Juridisk Forening modtager nu betalinger via Nemtilmeld. Man skal derfor benytte Nemtilmeld når man betaler for medlemsskab, arrangementer og lign. Bankoverførsel (via nedenstående kontonummer) skal derfor kun benyttes, hvis man bliver bedt om det.
- Du kan se alle Juridisk Forenings arrangementer der har åben for tilmeldinger via dette link.
- Ønsker du at blive medlem, skal du først registrere dig her. Har du allerede registreret dig, kan du betale for dit medlemsskab via dette link.
- Ønsker du at forlænge dit medlemsskab, kan du betale via dette link.
Bekræftelse af betaling for (fornyet) medlemsskab
Ved tilmelding eller fornyelse dit af medlemsskab vil du modtage en mail, når din betaling er registreret. Dette er ikke den mail du modtager fra Nemtilmeld, som bekræfter din betaling. Du vil på et senere tidspunkt modtage yderligere en mail fra jf@jfsdu.dk, som bekræfter den endelige registrering.
Tilmelder du dig et arrangement, er betalingsbekræftelsen fra Nemtilmeld den endelige bekræftelse på din tilmelding.
Har du spørgsmål, eller ønsker yderligere information vedrørende betaling, kan du skrive en mail til jf@jfsdu.dk eller kasserer@jfsdu.dk.
Har du tekniske problemer med betalingen, bedes du skrive en mail til webmaster@jfsdu.dk.
Retningslinjer for Juridisk Forenings fester, udarbejdet i samarbejde med Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Politik vedrørende rygning, indtagelse af rusmidler, herunder alkohol:
- Rygning må kun finde sted udendørs, inden for universitetets ryge-arealer
- Euforiserende stoffer (dvs. andre rusmidler end alkohol) må hverken medbringes eller indtages
- Der må ikke medbringes egne drikkevarer
- Der skal generelt udvises forsigtighed med indtagelse af alkohol
- Der skal endvidere udvises en adfærd, hvor der tages hensyn til alle studerende der deltager
Overtrædelse af retningslinjerne kan føre til udelukkelse fra Juridisk Forenings arrangementer. Ved grove overtrædelser af reglerne vil Juridisk Institut, Syddansk Universitet blive orienteret herom. Overtrædelse af retningslinjerne der er i strid med dansk lovgivning, vil blive politianmeldt.
Billeder
Der bliver til mange af Juridisk Forenings arrangementer taget billeder af arrangementet og deltagerne. Billederne bliver offentliggjort på Juridisk Forenings facebookside samt denne hjemmeside. Udover offentliggørelse på Facebook og hjemmesiden, deler Juridisk Forening ikke disse billeder med trejdeparter, uden samtykke fra personer på billedet.
Ønsker du at der ikke bliver taget billeder af dig, vil vi meget gerne have at du henvender dig til os via webmaster@jfsdu.dk, så vi kan respektere dette.
Juridisk Forening forsøger at undgå offentliggørelse af billeder med ubehageligt eller stødende indhold, og offentliggør kun billeder med passende indhold og som er i overensstemmelse med god skik på området. Har vi alligevel offentliggjort et billede som du ikke synes om, kan du kontakte os webmaster@jfsdu.dk (eller skrive en besked direkte via Facebook) og bede om at få billedet fjernet.
Indbetalingsinformationer
Arbejdernes landsbank
Reg. nr.: 5391
Konto nr.: 0248999
Kontakt
Juridisk Forening Syddansk Universitet
Campusvej 55 (lokale Ø2-305c-2)
5230 Odense M
CVR: 31232554
E-mail: jf@jfsdu.dk