Kære alle sammen.

Så er det med at få gang i kroppen ovenpå al den læsning!

I år har vi i Juridisk Forening nemlig arrangeret, at du nu har muligheden for at deltage i Eventyrløbet sammen med alle dine medstuderende.

Atmosfæren vil uden tvivl være helt kanon med mere end 20.000 tilmeldte. Du kan vælge at løbe mellem 5 og 10 km. Hvis du fyrer den max af og kommer blandt de hurtigste løbere, er det helt kanon. Er løb derimod ikke din stærkeste side, så løb alligevel med for sjov og kom ud og få et par øl eller sodavand i godt selskab. For at kunne kende hinanden og føle sig endnu mere som en samlet flok, inkluderer prisen for arrangementet også en T-shirt til hver enkelt person.

På løbsdagen har vi vores egen pavillon i fællesskab med BEA (Business Economics Association, red.) og FØO (Foreningen for Økonomistuderende i Odense, red.), hvor det er muligt at købe mad og drikke til billige priser. Ydermere vil der være live koncert fra kl. 14.30 til kl. 17.00 med hhv. Joey Moe og Michael Learns to Rock.

Arrangementet løber fra den 14. maj 2015 kl. 10.00. Løbets start og mål vil være ved Odense Idrætspark, Odense V. De 10 km. løber af stablen kl. 10.30, mens de 5 km. sættes i gang kl. 11.15.

Prisen for deltagelse i eventyrløbet er 150 kr. pr. person. Vi har et minimumsantal på 10 personer.

Så sæt kryds i kalenderen, hiv læsegruppen med og ”join” os til en fantastisk aktiv dag!

Tilmelding sker på: https://jfsdu.nemtilmeld.dk/19/
Tilmelding skal ske senest mandag, d. 30. Marts, kl. 18.00.

For mere info, se evt. http://www.ogf.dk/eventyrloebet

Mange hilsener
Juridisk Forenings Arrangementsudvalg