Paintball – Nu skal den trykkes af

I er formegentlig bekendte med fordommen om, at jurastuderende er tørre og kedelige. Denne fordom har vi i Juridisk forenings arrangement udvalg tænkt os at skyde til bunds, bogstavelig talt. Søndag d. 2. november 2014, har vi et paintball arrangement på tegnebrættet.

Arrangementet vil finde sted kl. 13.00 hos Odense Paintball, som er beliggende på Bladstrupvej 243 i Odense N.
Aktiviteterne vil vare i omtrent 2-3 timer og foregå udendørs, på en dertil knyttet bane, så husk tøj til forholdende.
Prisen for disse herligheder er blot 150 kr., hvilket inkluderer udstyr som pistol, dragter, beskyttelse, kugler samt body armer til de sarte piger. I skal selv stå for transporten, så da der ikke er så langt, er det bare op på jernhesten og derudaf (vær der gerne i god tid – gerne 15 min før).

Tilmeldingen til dette arrangement er bindende ved betaling, som skal foregå som kontant betaling på JF’s kontor eller til en af de pågældende medlemmer fra udvalget, som vil komme rundt og samle ind til forelæsningerne.

Tilmelding kan også ske online her!

OBS! Tilmelding skal ske senest torsdag fredag d. 30. oktober 2014! 

For at dette arrangement skal kunne lade sig gøre, har vi en minimumsgrænse på 30 personer. Vi tager derfor forbehold for, hvis der ikke er tilstrækkelig med tilmeldinger. Arrangementet vil i så fald blive aflyst og betalingen returneret.

Vi arbejder ud fra princippet om først til mølle, da vi har en max begrænsning på 70 deltagere.

Så ønsker du at opleve den virkelige spænding, i stedet for at sidde på værelset og spille Counter-strike, eller behøver du at afreagere på de to personer som altid sidder og snakker i forelæsningerne, så skynd dig at tilmelde dig vores Paintball arrangement.

Du vil ikke fortryde det!

Find eventet på Facebook her – se hvem der deltager og tilkendegiv at du selv gør!

For at deltage i arrangementet skal man være medlem af Juridisk Forening.

Hvis du ikke er medlem, så kan du blive det her