Kære medlemmer

Vi håber at i er kommet godt igennem påsken og fejret den med manér.
Herunder kan i se vores kommende arrangementer her i maj, hvilke vi håber i alle kan og vil deltage i.

  • 2. Maj – Har vi den årlige Institutdyst ved Juridisk institut, hvor i kan møde andre mennesker på forskellige årgange på såvel juridisk institut som på andre institutter.
  • 9. Maj – Er mest relevant for de studerende der er ved at skrive bachelor, da dette er afleveringsdatoen. Vi har så som en lille ”sidegevinst” uformelt arrangeret en tur på Viggos for at drikke en dato og fejre at den er afleveret.
    Link til eventet på Facebook.
  • 12. Maj – Skal vi på virksomhedsbesøg hos Focus advokater her i Odense, hvor vi også vil få præsenteret noget eksamensrelevant workshop indenfor formueret. Der har været stor interesse for besøget hos Focus Advokater (Formueret workshop). Alle pladser er derfor allerede booket, og der er oprettet en venteliste. Vi gør jer opmærksomme på, at tilmeldingen er bindende, og skulle man være forhindret – så meld afbud i god tid, så andre får chancen for at deltage
  • 21. Maj – Her skal vi en tur til København og nærmere på besøg hos Plesner, som udbyder et workshop i Obligationsret, hvilket også vil være relevant for denne eksamen.
    Link til eventet på Facebook.
  • 29. Maj – Her løber Danmarks største motionsløb af stablen, der er tale om Eventyrløbet. Vi er rigtig glade for at se så mange tilmeldte og vi glæder os til at se jer. I der ikke har tilmeldt jer til selve løbet, kan stadig komme og støtte op om jeres løbende medstuderende.

Nu er vi atter på vej ind i en eksamensperiode og vi ønsker jer alle held og lykke med eksamen.

De studerende der er ved at skrive bachelor og dem der er ved at skrive kandidat afhandling, er på vej ind i deres sidste tid, og vi ønsker dem selvfølgelig alle Held og Lykke med det.

Stadig ikke medlem? Så bliv det her!