Diabetesforeningen søger stud.jur.

Da vores nuværende studentermedhjælper stopper til juli 2013 søger vi en ny stud.jur. til juridisk assistance med tiltrædelse primo juni 2013 og mulighed for sidemandsoplæring i juni 2013.

Vi tilbyder:

  • Et spændende studenterjob med faglige og personlige udfordringer.
  • Juridisk rådgivning af foreningens medlemmer inden for mange forskellige områder, f.eks. kørekort, forsikring og patientrettigheder.
  • Mulighed for at assistere i sagsbehandling af juridisk og politisk karakter.
  • Mulighed for tværfagligt samarbejde.
  • Mulighed for at indgå i en moderne arbejdsplads.

Vi søger en person, der:

  • Er fagligt velfunderet, gerne med en BA i jura.
  • Har lyst til at prøve kræfter med juridisk rådgivning i én af landets største patientforeninger.
  • Arbejder selvstændigt og kan have mange bolde i luften på en gang.
  • Har et godt humør og en positiv indstilling til tingene.

Jobbet indebærer ca. 10 arbejdstimer om ugen fordelt på to dage på vores kontor i Odense. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 21. maj, og samtaler forventes afholdt tirsdag d. 28. maj 2013.

Ansøgning med bilag (altid eksamensudskrift) sendes til job@diabetes.dk mærket ”studentermedhjælper jura”.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Internationalt, Foreningspolitik og Jura Charlotte Rulffs Klausen på mail crk@diabetes.dk i emnefeltet skrives ”studentermedhjælp” eller på telefon 41 91 88 04.